Myte 4: Undervisning, der er tilpasset forskellige læringsstile, forbedrer læringen signifikant.

Myte 4: Undervisning, der er tilpasset forskellige læringsstile, forbedrer læringseffekten signifikant.

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Mange teoretikere har beskæftiget sig med læringsstile. I den danske folkeskole er Rita Dunn & Kenneth Dunn de mest kendte ligesom Howard Gardners teori om de mange forskellige intelligenser nyder en vis i udbredelse i Danmark. (Marie Carbos teori om læsestile ligner Gardners tankegang en del). Også Handelshøjskolens Ole Lauridsen har med entusiasme påstået at en hensyntagen til læringsstile er noget der gavner undervisningen og læringseffekten.
David Kolbs læringscirkel er ofte baggrund for de forskellige positioner, når der diskuteres læringsstile.

Men uanset hvem der er tale om, så hævder de at mennesker har forskellige måder at lære på. De lyder da også alle meget overbevisende og det er sikkert rigtigt, at vi lærer forskelligt da vi jo er unikke individer. Så den del kan jeg godt acceptere.

Men det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er vel om en målrettet hensyntagen til diverse læringsstile signifikant øger læringseffekten? Her tvivler jeg mere - faktisk ret meget!

Will Thalheimer har ligefrem udsat en dusør på 1000 dollars til den, der i et kontrolleret miljø kan påvise, at hensyntagen til deltagernes læringsstile giver en målbar bedre læringseffekt end i en kontrolgruppe, hvor der ikke tages dette hensyn.

”Learning Styles Instructional-Design Challenge

I’ve been suspicious about the learning-styles bandwagon for many years. The learning-style argument has gone something like this: If instructional designers know the learning style of their learners, they can develop material specifically to help those learners, and such extra efforts are worth the trouble.

I have my doubts, but am open to being proven wrong…..

To reiterate, the challenge is this: 

Can an e-learning program that utilizes learning-style information outperform an e-learning program that doesn’t utilize such information by 10% or more on a realistic test of learning, even it is allowed to cost up to twice as much to build?

$1,000 says it just doesn’t happen in the real-world of instructional design. $1,000 says we ought to stop wasting millions trying to cater to this phantom curse.”
http://www.willatworklearning.com/2006/08/learning_styles.html

Der findes i hvert fald ikke nogen overbevisende undersøgelser, der understøtter teoriernes påståede effekter. Det er selvklart for mig at mange forskellige pædagogiske metoder, der inkluderer praktiske øvelser og anvender så mange sanser som det giver mening, opleves som spændende, differentieret og mest af alt: varieret.

Jeg tror variation i undervisningen er nøglen til forståelsen af, hvorfor teorierne om læringsstile, tænkestile, læsestile mv. er blevet så populære.

Så myte 4 er indtil videre at betragte som værende falsk. Det er endnu ikke påvist at en undervisers vægtning af deltagernes læringsstile har nogen signifikant indflydelse på deltagerne udbytte eller læringseffekt.

Men selv om det empiriske bevismateriale er svagt med hensyn til at understøtte de forskellige teorier om læringsstile, så er det vigtigt at forstå:

At stille spørgsmålstegn ved validiteten af læringsstiles betydning for læring er ikke det samme som at benægte individuelle forskelle blandt deltagerne!

Skal man så undlade at beskæftige sig med læringsstile?

Nej, bestemt ikke. Indsigt i disse teorier og diskussioner kan hjælpe dig med at variere dine e-læringsprogrammer. Og variation er et vigtigt element i al undervisning. Gentagelse fremmer forståelsen siges det, men en relevant, motiverende og varieret undervisning giver en endnu større læringseffekt.

Myte 3: Skabelsen af et e-læringsmiljø, der ligner den rigtige arbejdsplads, fremmer læringen signifikant.

Myte 3: Skabelsen af et e-læringsmiljø, der ligner den rigtige arbejdsplads, fremmer læringen signifikant.

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Voksne vil generelt helst vide hvorfor de skal de lære noget nyt og emnerne skal være af umiddelbar værdi og relevante for den enkelte. Voksne lærer bedst i et miljø, hvor læringen opstår som en del af en konkret problemløsning, hvor der kan trække på allerede eksisterende erfaringer. Som tidligere hævdet, så er det de valgte undervisningsmetoder, der gør udslaget, når indholdet er meningsfuldt, mindeværdigt og motiverende.

Al god undervisning handler om variation, inddragelse af den enkeltes g kollektivets erfaringer, at konstruere ny viden er en mental proces og kollaboration og er midlet, der kan hjælpe den enkelte på vej. Hvad kan jeg bidrage med? Hvad får jeg ud af det? Og hvad kan jeg se af nye muligheder.

Problembaserede eller scenariobaserede emner, der ligner emner fra den daglige arbejdsplads er topscoreren. Det er derfor e-læring er på vej ud som isoleret aktivitet.

Påstand 3 er m.a.o. sand.

Læring på arbejde er fremtidens trend.

Myte 2: Når der tilbydes nye teknologier til vidensdeling, så vil målgruppen helt automatisk anvende dem.

Myte 2: Når der tilbydes nye teknologier til vidensdeling, så vil målgruppen helt automatisk anvende dem.

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Der er lavet mange undersøgelser om anvendelse teknologiers til samarbejdet mellem deltagerne på et kursus eller en egentlig uddannelse.

Meget få deltagere postede flere indlæg end de var ’tvunget’ til fordi de følte sig lidt fortabte i den virtuelle verden. Antallet af indlæg falder også typisk som tiden går og igen kan man hævde at så længe det har nyhedens interesse og så længe man ’skal’, så leverer man indlæg. Derefter uddør det.

Mange deltagere udtrykker også skuffelse over de andres manglende engagement og irrelevante indlæg.

I den nye såkaldte e-læring 2.0 bølge er bl.a. online dagbøger (blogs) og Wikipedia efterligninger, såkaldte wikis, blevet anvendt i undervisningsøjemed i nogle virksomheder. Også her er resultaterne ret nedslående for de teknologiglade:

Kun 1 % er aktive, ca. 10-15 % er passive ’lurere’ og de resterende 80-85 % bruger det slet ikke.

Samme skæbne er overgået podcasts med den undtagelse at studerende der har været fraværende ved en forelæsning i nogen grad har taget muligheden til sig at downloade forelæsningen som podcast. Men måske er det også kun mens det har nyhedens interesse at det vil være en succes?

De fleste podcasts er dræbende kedsommelige. Undtagelser er de gode TV-udsendelser, der kan ses som podcast. Pointen er her igen at hvis f.eks. den journalistiske metode er i top, så virker podcast langt bedre end de spontane podcast der ligger og flyder rundt på nettet.

Adobe har for nyligt lanceret Adobe TV - om ligner professionelt skoleTV -jeg tvivler på at det vil overleve ‘nyehdens interesse’-fasen pga. sit passive énvejskommunikerende element - omend det - indrømmet - er godt lavet.

Påstand 2 er altså også falsk. Igen er teknologi ingenting i sig selv: der skal mennesker til at anvende professionelle formidlingsmetoder før det har effekt.

Underviserne har ansvaret for saglighed, fagliglighed og personlighed, når denne type teknologier tages i anvendelse.

Som altid fristes jeg til at sige, at relevans og metode er kodeordene. Der findes rigtig mange aktive og brugbare diskussionsfora derude, men de er netop drevet af relevans, personlige interesser og faglighed. Måske kunne hele undervisningsverdenen lære lidt af det? I det mindste kunne man prøve at holde amatørerne langt væk!

Underviserne må involvere sig i at lede holdets diskussioner og sørge for at holde dem på sporet. Samtidig må underviserne udfordre de indlæg, der kommer og bidrage til konklusioner, opsummeringer og perspektiveringer. Levende teknologi kræver mennesker og det er underviserne der har ansvaret for rammerne.

Teknologien kan virkelig have en værdi for deltagerne og virksomheden, hvis underviserne har mindst disse 3 fokusområder for øje:

1. Virksomhedskulturen: Deltagerne skal motiveres til frivilligt at dele deres viden med andre men også relevante forretningsenheder må motiveres til at overvåge diskussionerne og bidrage med den fagligt korrekte viden, når misforståelser er ved at opstå.
2. Virksomhedsledelsen: Forandringsledelse og eksempler, der demonstrerer værdiskabelse.
3. Information med rettidig omhu: Undgå at overinformere deltagerne og sikre at alle data i videndelingen er korrekte.

Myte 1: Anvendelse af teknologi i undervisningen øger læringseffekten signifikant!

Myte 1: Anvendelse af teknologi i undervisningen øger læringseffekten signifikant!

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Siden 1940’erne er der blevet lavet mange undersøgelser om teknologiens positive indflydelse på læring. Lige fra skole-radio, skole-tv over video og internettet til interaktivt TV. Og resultaterne har stort set været enslydende: Teknologi i sig selv flytter ikke noget.

Om der er tale om almindelig tilstedeværelsesundervisning, film, radio, selvstudie, fjernundervisning, e-læring, virtuelle klasseværelser eller podcast er fuldstændigt ligegyldigt: Der er ingen signifikant forskel. Deltagerne lærer i store træk lige meget eller lige lidt skulle man nok snarere sige.

Undtagelsen fra reglen er, når noget har ’nyhedens interesse’. I denne fase kan der i nogle tilfælde måles positive resultater, men når teknologien er blevet udbredt eller triviel, så er de positive effekter forsvundet igen. I skoleradioens barndom var det spændende og én af de få adspredelser i hverdagen, så det virkede et stykke tid og virkningsgraden aftog derefter kraftigt til teknologien forsvandt.

I dag er teknologien ’genopfundet’ i form af podcast. De virkede også i begyndelsen, men er allerede i kraftig aftagen. Nu er det video podcast eller vodcast, der oplever en renæssance fra skole-tv dagene. Igen er fremtiden forudsigelig pga. de passive karakteristika. Også genudsendelser af webseminarer har en vis nyhedens interesse med samme forudsigelige fremtid.

Påstanden er altså falsk, teknologi er ikke et gode i sig selv.

Begrundelsen for at anvende teknologier til undervisning skal med andre ord findes uden for teknologien:

• Undervisningsmetoderne har vist sig at gøre en stor forskel.
• Problemorienteret projektarbejde, øvelser, cases, eksempler og gruppediskussioner skiller sig positivt ud i nævnte række følge.
• Passiv læsning, lytning og kiggen skærm er bundskraberne tæt forfulgt af de mekaniske gentagelsesøvelser eller udenadslæren i den kedeligste form for e-læring.

Passive tekster, tale, video og animationer skal med andre ord anvendes i langt mindre omfang end det sker i dag. Ofte bør de helt udelades.

Involverende, relevante og problemorienterede opgaver krydret med cases, øvelser, eksempler og mulighed for gruppediskussioner er det der skaber den største læringseffekt.

Problemet i dag er:

”At den nuværende pædagogiske teori, planlægning og praksis (ikke mindst den IT-orienterede) er på nippet til at kamme over: I sin begejstring for ’læring’ glemmer den undervisning, i sin begejstring for ’kompetencer’ glemmer den kvalifikationer og dannelse”. (Qvortrup, 2002).

Generationsskifte på arbejdsmarkedet

Den stille generation, født 1925-1942, er eller var hårdtarbejdende, økonomisk konservative og med en høj grad af tillid til autoriteter. Optimistiske med hensyn til fremtiden og med stærke moralske værdier.

De store årgange, født 1943-1960, har stærke idealer og traditioner og er meget familieorienterede. Lidt mere frygtsomme for fremtiden, socialt frisindede men politisk konservative. De udgør en trediedel af befolkningen.

Generation X, født 1961-1981, lever i nuet, kan lide at eksperimentere og forventer umiddelbare resultater.

Generation Y, født 1982-1992, er materialistiske, selvcentrerede, underholdningssøgende og opleves selvretfærdige – men de er samtidig meget opmærksomme på den store verden og er teknologisk sofistikerede.

Disse grove opdelinger er naturligvis stærkt generaliserende og underbygger min antagelse om, at hensyntagen til generationer i undervisningen nok ikke har den store betydning, da der er alt for mange undtagelser i denne form for gruppering af mennesker.

På den anden side giver opdelingen dog noget værdifuld viden om den historiske udvikling og kontekst de forskellige generationer har oplevet. Og vil man bygge på deres erfaringer er det tilrådeligt at skele til disse fakta. Den kommende generation på arbejdsmarkedet beskrevet oven for er meget forskellig fra den nuværende arbejdsstyrke. De er langt mere teknologivante end nogen forudgående generation, men der også men modsætning i at der på samme tid er tale om en tydelig skillelinie mellem de, der kom med på den teknologiske vogn og de, der ikke gjorde. Den yngre generations basale regnefærdigheder og kommunikative evner er ofte deres svage punkter. Deres måde at lære på afspejler i højere grad intuitive og interaktive computerspil end logisk tænkning. De stiller større krav, er utålmodige og ’they want it all’:

http://www.youtube.com/watch?v=TX6jU_mLTno (Reklame for Dr.Pepper: ”They want it all”).

For at være en god leder for dem på arbejdspladsen skal du i høj grad tilfredsstille deres ønske om selvledelse, udfordre dem, tillade at de arbejder sammen med venner uden for virksomheden, gøre det sjovt at arbejde, give dem følelsen af at være respekteret og give plads til individualitet.

Disse karakteristika er positive for så vidt de er en forudsætning for virksomhedens fremtidige succes. Arbejdstempoet vil helt sikkert fortsætte med at blive forøget og tiden til refleksion og fordybelse vil blive yderligere kompromitteret. Endnu mere arbejde vil blive teknologidrevet vidensarbejde. Konkurrencen vil blive mere intens og endnu mere global. ’Jorden er flad’, som Thomas Friedman beskrev i sin bog, ”The World is Flat”, 2005, lidt senere end Marianne Faithful sang: ”The World is getting flatter. The sky is falling all around” (Marianne Faithful: ”Strange Weather”, 1987.

Også konkurrencen om den talentfulde arbejdskraft bliver yderligere intensiveret. Vi hører allerede i skrivende stund over halvdelen af arbejdsgiverne beklage at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Mange er begyndt at mene, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er virksomhedernes største udfordring.

Forventningerne hos topledelserne til kompetenceudviklingen vil blive dramatisk forøget. De vil kigge mere og mere på deres uddannelses- og udviklingsafdelinger for at forøge konkurrencekraften og udfylde hullet af uddannelse og manglen på nye talenter. På samme tid vil de kræve bedre resultater af uddannelsesindsatsen og beviser for effektiviteten. Med de samme undervisningsprogrammer vil der blive forventet et andet og bedre udbytte.

Meningsfuldt, mindeværdigt og motiverende er svaret, men: Hvad var spørgsmålet?

En opgaves anatomi.

Hvis man præsenterer det pythagoræiske teorem

a² + b² = c² for en gruppe elever vil de fleste begynde at indsætte værdier for a og b og udregne værdien af c.

Dette sker forholdsvist automatisk uden at man behøver at stille spørgsmålet: ”Hvad er svaret?” eller ”Find værdien af c”.

Typisk vil opgaveformuleringen lyde noget i retning af:

I en retvinklet trekant hvor kateten a = 3 cm og kateten b = 4 cm skal du finde værdien af hypotenusen c.

Indtast værdien af c: ____ cm

For så vidt en ok opgaveformulering, men hvis man lader læringen blive ved det, ender man i heldigste fald med en læringsform der ender som udenadslære.

Alt for mange opgaver i e-læring tænkes som en kontrol af om informationssiderne kan huskes.

Jeg vil anbefale, at langt flere opgaver flyttes fra kontrollerende testafsnit til en integreret del af e-læringen eller selvlæringen om man vil.

I et typisk e-læringsprogram vil deltageren efter besvarelsen af ovenstående opgave modtage feedback som ”Ja, det er rigtigt” eller ”Nej, det er forkert, prøv igen.”.

Og en god lærende opgave er da ganske rigtigt kendetegnet ved at indeholde feedback, men feedback som: ”Ja, det er rigtigt” eller ”Nej, det er forkert, prøv igen.” er den meget tynde fernis, der knapt dækker over, at der reelt ikke er tale om at lære deltageren noget som helst.

Og gaaab ZZzzz. Hvor er den form for opgaver og feedback kedelige, ligegyldige og uvirksomme.

Feedback skal være forklarende, støttende, opsummerende og hvor det er relevant også gennemgå proceduren for at finde frem til den bedste eller rigtige løsning.

Hvis e-læring skal have en læringseffekt, skal den indeholde:

1. feedback for både rigtige og forkerte svar samt en opsummering af proceduren for opgavens løsning.
2. en progression eller stigende sværhedsgrad i opgaverne, så næste opgave i princippet altid er sværere end den forrige.
3. adgang til supplerende materiale og allerhelst en levende underviser via mail, konferencerum eller lignende.

Men lad os stoppe op her og se på opgavens anatomi:

Læringsmålet

Læringsmålet kunne lyde sådan her:

Når værdierne af kateterne a og b er kendte skal eleven med hjælp af en lommeregner være i stand til at udregne værdien af c korrekt i 8 ud af 10 opgaver.

Ovenstående overholder Robert F. Magers definition af et læringsmål:

• Condition = ”Når værdierne af kateterne a og b er kendte skal eleven med hjælp af en lommeregner…”
• Performance: ”…være i stand til at udregne værdien af c korrekt…”
• Criterion: ”… i 8 ud af 10 opgaver.”

Mager om false criterion:

Men hvis man ønsker at initiere lidt mere eftertænksomhed end den renlivede behaviorisme er i stand til, så kunne du i stedet bede din målgruppe om at tænke over, hvilke spørgsmål man kunne stille, når man præsenteres for en ligning som f.eks. a² + b² = c².

Forhåbentlig kommer de tilbage med en række gode spørgsmål som f.eks. disse:

• Hvem opdagede denne sammenhæng mellem a, b og c?
• Indeholder løsningen altid hele tal?
• Hvordan beviser man formlen?
• Hvad er den geometriske signifikans ved at beherske denne formel?

Skal opgaver som denne så smides væk?

I en retvinklet trekant hvor kateten a = 3 cm og kateten b = 4 cm skal du finde værdien af hypotenusen c.

Indtast værdien af c: ____ cm

Nej, absolut ikke, men hvis det virkelig er idéen at deltageren skal lære noget, så bør du skrive de supplerende spørgsmål ind i undervisningsmålene, som f.eks.

Undervisningsmålene er at deltageren kan:

• redegøre for i hvilken historisk kontekst Pythagoras opdagede teoremet
  
• give regneeksempler, hvor løsningen ikke indeholder hele tal
• bevise teoremet a² + b² = c²
• redegøre for betydningen af at beherske teoremet

Læringsmålet:

Når værdierne af kateterne a og b er kendte skal deltageren med hjælp af en lommeregner være i stand til at udregne værdien af c.

Nu hvor målene er rimeligt klare er det på tide at overveje hvilke informationer nogle af deltagerne vil mangle for at kunne løse opgaverne og besvare spørgsmålene.

Som tidligere hævdet giver det næsten sig selv, når målene er klare.

Informationer, der er nødvendige for løsning af ovenstående opgaver er i henhold til de formulerede undervisnings- og læringsmål:

• informerende tekst om den historiske kontekst hvori Pythagoras opdagede sammenhængen mellem a, b og c i en retvinklet trekant
• forklarende tekst, der definerer begreberne katete og hypotenuse
• grafik, der visualiserer begreberne katete og hypotenuse
• forklarende tekst med den matematiske bevisførelse for teoremet
• informerende tekst med eksempler på betydningen af at beherske teoremet
• regneeksempler og øvelser

Problemet:

Jeg håber du ligesom jeg fik mange flere idéer og associationer til andre løsninger og andre måder at gribe ovenstående an på. Jeg blev næsten væk for mig selv i havet af gode idéer her……

Men hov: har jeg ikke hele tiden prædiket at forretningsmålene er de vigtigste? Jo, du har helt ret, hvis du har observeret at ovenstående diskussion kun er interessant ud fra underviserens synspunkt.

Problemet er, at undervisningsmålene og læringsmålet hænger og blafrer frit i luften løsrevet fra forretningsmålet.

Hvilke forretningsmæssige konsekvenser har det haft for virksomheden at medarbejderne ikke kunne løse opgaver som forudsatte anvendelse af det pythagoræiske teorem?

Med hvilke begrundelser har virksomhedens ledelse overhovedet accepteret at løsning af det pythagoræiske teorem er blevet et læringsmål, der løser et forretningsmæssigt mål?

Hvis du ikke kan svare klart og entydigt på disse spørgsmål, skal du kraftigt overveje at undlade at spilde tiden på at lave ovenstående teorem til e-læring eller til traditionel undervisning for den sags skyld.

Virksomheden har muligvis en god grund, altså et forretningsmål, der begrunder det, og er det tilfældet, så bør det være dette forretningsmål der styrer læringsmålet. Det styrer så opgaveformuleringen og hvordan man vil måle på jobbet, at det har gavnet virksomhedens bundlinie og strategier at medarbejderen kan løse opgaver i det pythagoræiske teorem.

Hvad er der medarbejderen skal kunne gøre anderledes på jobbet efter at have fundet værdien af c i 8 ud af 10 opgaver? Og hvad er forretningsudbyttet?

Svarene svæver alt for ofte i vinden.

Formidling og læring.

Formidlingen af stoffet gennem undervisning er undervisernes anliggende og læring er deltagernes anliggende er den korte definition. Anvendelse af det lærte er en samarbejdsopgave mellem medarbejderen og dennes leder og evt. kolleger.

De gode undervisere har noget på hjerte, kender stoffet og har en intention om at inspirere deltagerne til selvstændigt at påbegynde den mentale proces, der kaldes læring.

Det er en forudsætning, at deltagerne har et behov og en intention om lære sig noget om stoffet for at skabe værdi - i heldigste fald har de ligefrem lyst til at lære noget nyt. At eleverne har en intention om at begynde den mentale læreproces er udgangspunktet. Ofte er det induktive læringsprincip midlet, der anvendes til at understøtte denne proces.

Meget komprimeret er det kernen i undervisningsverdenen. I virksomhedsverdenen er der den tilføjelse at det lærte faktisk skal anvendes på jobbet med synlige og positive resultater for individet selv, afdelingen, virksomheden, kunderne og det omgivende samfund for at det med rette kan kaldes for en succes.

En af undervisningsmetoderne til at opnå disse positive resultater er e-læring.

e-læring handler dog i virkeligheden ikke om læring. Eller jo det handler også om læring, men det primære er at holde sig for øje at e-læring i virkeligheden er en undervisers formidling af stoffet og dermed underviserens ansvar. Læring er den mentale proces, der forhåbentlig igangsættes hos eleven som følge af det gode e-læringsprogram.

e-læring er undervisernes anliggende. Anvendelsen og resultaterne af anvendelsen er medarbejdernes.

I læringsverdenen skelner man indimellem skarpt mellem behaviorisme, konstruktivisme og social konstruktivisme, men hvorfor ikke tage det hele?

Et bevidst valg og en vægtning af forskellige undervisningsmetoder er alt andet lige nemmere at gennemføre konsekvent i e-læring end det er, når man som underviser skal gennemføre det i et undervisningslokale, hvor alle muligheder opstår for at man bliver distraheret fra intentionen.

Min interesse i e-læring er først og fremmest funderet i min interesse for at nogle rigtige mennesker i virksomheden lærer noget vigtigt: At gøre det helt rigtige på det rette tidspunkt. e-læring er ikke at producere æstetiske fænomener uden virkningsgrad for forretningen.

Bevisligt har sorte bogstaver på hvid baggrund i bogform skabt mange æstetiske nydelser og givetvis også understøttet mange læreprocesser, men denne viden kan ikke overføres til e-læring. Det er et helt andet medie.

Alt for mange bogstaver på hvid baggrund har ofte været skyld i e-læringens største fiaskoer. Undersøgelser har vist at det næsten kun er eksperter, der orker at læse om et detaljeret emne på skærmen. På www er der kun 16 % der læser teksterne på skærmen. 84 % læser m.a.o. ikke tekster på skærmen: de skimmer -(http://www.useit.com/alertbox/9710a.html) - og PDF-dokumenter er ikke løsningen: http://www.useit.com/alertbox/20010610.html

Når e-læring bliver til e-læsning, så er det læsning. En banal konstatering med den pointe, at det har kostet millioner af kroner lige ud af vinduet hos virksomhederne. Dels til e-læsningen dels til den mistede produktivitet, nedgang i motivation og lysten til at anvende det, der skulle have været udbyttet af programmet. Plus den spildtid der blev anvendt på at snakke om den dårlige oplevelse.

Derfor må den timelange e-læsning dø - det er spild af tid og penge.

e-læring baseret på valide kilder eller ’smag og behag’?

Jeg har oplevet mange diskussioner om e-læring, der har bygget på subjektive ”smag og behag” fornemmelser eller hvilket humør vedkommende lige var i den dag.

Det ville kvalificere debatten, hvis professionelle producenter af e-læring formulerede deres mål i forretningstermer, deres delmål i læringstermer og begrundede deres valg af forfatterværktøjer, LMS mv. i virksomhedens IT-termer.

Næste gang du er med i en diskussion om jeres nye e-læringsprojekt, vil jeg anbefale dig at teste alle fremsatte synspunkter for denne lille lakmusprøve:

1. Er synspunkterne valide?
2. Er synspunkterne konsistente?
3. Er synspunkterne baseret på kildeangivelser fra undersøgelser eller forskning?

Validitet betyder at synspunktet ikke er fritsvævende påstande som f.eks. ”Video er et meget stærkt medie. Lad os derfor anvende mere video i vores e-læring”. Prøv at erstatte ’video’ med ’gadeteater’ eller ’skole-tv’. Ser du pointen? Validiteten er fraværende i synspunktet.

Dette er et langt bedre begrundet synspunkt:

”Video kan forbedre kvaliteten i opførelsen af vores opera. Det kan hjælpe kunstnerne med at selvevaluere deres præstationer. Det vil give publikum en større kunstnerisk oplevelse og ultimativt trække flere tilskuere og øge overskuddet på forestillingen”.

Endnu et eksempel: ”Vi skal have noget lyd til at peppe programmet lidt op med”.

Prøv at erstatte ’lyd’ med ’video’, ’animationer’ eller ’3D’.

Min anbefaling vil være at analysere, hvad der er gået galt siden dit program trænger til at blive ’peppet lidt op’.

Konsistens betyder at terminologien skal være sammenhængende og ikke må være hverken selvmodsigende eller modsige anvendelsen af terminologien andre steder i din e-læring.

Kildeangivelse betyder, at alle valide og konsistente synspunkter også skal indeholde referencer til partskilder, ekspertkilder erfaringskilder. Undersøgelser eller forskning, der understøtter synspunktet er et ekstra plus.

Det kan lyde rigidt og kedeligt, men det lønner sig i det lange løb i en seriøs e-lærings analysefase. Jeg har set oceaner af dage og uger - endda måneder - gå med frugtesløse og ubegrundede diskussioner, om hvem der bedst ved, hvad der er godt for deltagerne at lære.

Min oplevelse har som regel været, at ingen af de mest højtprofilerede diskussionsdeltagere har haft personlige erfaringer, eller den ringeste ekspertkilde eller erfaringskilde at støtte synspunktet med. Heller ingen interviewmateriale med brugerne var tilgængelig. Det var slet og ret tale om en personlig holdning uden reference til virkelighedens verden.

Subjektivitet, festlige animationer m.v. har sin rolle at spille og kan passende afprøves i prototyperne på rigtige deltagere fra målgruppen. Delmålet er ganske vist at slippe for kedsomheden, men forretningsmålet er stadig det, der skal styres efter.

Jeg har derfor 3 råd til udviklere af e-læring før produktionen går i gang:

1. Brug partskilder: Det er alle os med de farvede synspunkter og de læringspolitisk korrekte meninger (trænere, ledere, HR, undervisere, e-læringsudviklere m.fl.)
   Mine favoritter blandt disse kilder er de såkaldte fantastiske fagidioter og de fantastiske undervisere i alt andet end emnet for e-læringen.
   Fagidioter – og det er meget kærligt ment - kender emnet ud og ind og de gode af dem kan samtidig alle de mange gode historier, som du har brug for til at gøre din e-læring spændende og levende. Få disse gode historier trukket ud af dem. Men spørg dem aldrig om, hvad din målgruppe skal lære. Det kan meget nemt ende med overinformation, hvis du følger deres råd.
   De fantastiske undervisere derimod har dusinvis af idéer til alle former for undervisning uden at kende det mindste til indholdet. De gode af dem kan fortælle om mange smarte tips og tricks, der virker i praksis. De har simpelthen et sikkert øje for, hvad der virker og ikke virker på deres elever. Præsentér dem for et velformuleret læringsmål og genfortæl nogle af de gode historier fra fagidioten og de pædagogiske guldklumper fra deres undervisningspraksis vil bogstavelig talt vælte ud.
2. brug ekspertkilder: Det er som regel meget vidende folk uden de store praktiske erfaringer med fremstilling af e-læring, men de har undersøgt hvad der virker og ikke virker. Det kan f.eks. være videnskabsfolk fra universiteter eller Handelshøjskoler eller uafhængige researchfirmaer. Andre ekspertkilder er dem, der med en pædagogisk og psykologisk baggrund har startet deres egne succesfulde e-læringsfirmaer.
   Mine favoritter er Ruth Calvin Clarke, Josh Bersin, Will Thalheimer og Michael W. Allen.
3. Brug erfaringskilder: Disse kilder er dem, der oplever konsekvenserne af vores fantastiske e-lærings-programmer. De bliver sjældent spurgt, men det er dem der ved mest om, hvad der virker og ikke virker, når læringen skal omsættes i den daglige praksis på jobbet. Hvordan har du råd til at overse dem?
   Mine favoritter er de medarbejdere, der netop har afsluttet et kursus i det emne, der nu skal gøres til e-læring. De er supereksperter i, hvad der var svært og hvad der var ligetil. Og ikke mindst hvad de kunne anvende til at forbedre deres præstationer på jobbet.
   Få fat i deres tilbagemeldinger og dermed få deres succeshistorier og mindre gode oplevelser trukket frem i lyset.
   Min anden favoritgruppe er de potentielle modtagere for det kommende e-læringsprogram. De vil være fremragende prototype testere, da de har en række høje forventninger til, hvad der bør komme ud af dit e-læringsprogram.
   Alle der undlader at bruge disse to grupper af eksperter snyder sig selv og virksomheden for vigtige informationer inden produktionen af e-læringsprogrammet igangsættes.

   ad 1: Hvis du er én af de mange, der selv afgør - evt. sammen med andre ligesindede - hvad der er godt for dine medarbejdere at lære, så kom ud af denne onde cirkel så hurtigt som muligt.

   Og hvis du er én af de alt for mange, der køber sig til denne ekspertise hos en e-læringsleverandør: Stop denne trafik med det samme – det er næsten altid spild af penge. Undtagelser fra reglen findes – men har som regel også ostet kassen.

   Handling: Læs nogle ekspertkilders syn på sagen og interview din målgruppe og inddrag dem i produktionen af e-læring som erfaringskilder. De skal ikke være smagsdommere, men netop erfaringskilder.

   Det sidste du skal være som e-læringsproducent er tankelæser. Vær derfor altid i dialog med din målgruppe i stedet for.

   Du vil opleve større forretningsmæssigt udbytte, større relevans for målgruppen, bedre timing i leveringen af stoffet og overordnet en højere kvalitet i dine e-læringsprogrammer.

   ad 2: Hvis du er én af de mange, der aldrig bakker dine synspunkter op med research: Se at komme i gang – i værste fald bliver du klogere og må skifte retning.
   Handling: Læs i det mindste denne blog indimellem. Og prøv at afsætte tid til at læse udvalgte tekster fra *Bøger jeg anbefaler’. Disse læsetimer vil være givet godt ud.

   ad 3: Hvis du er én af de mange, der ikke måler på, hvad forretningen og dine medarbejdere får ud af e-læringen og glemmer at bruge deltagerne som erfaringskilder, mens du forbereder produktionen af dit næste e-læringsprogram, skal du nu til at vende skuden.

   Handling: Læs nogle ekspertkilders syn på sagen og interview din målgruppe og inddrag dem i produktionen af e-læring som erfaringskilder.

Når medarbejderuddannelsen fejler

Fort Hill Company har spurgt 200 ledere om, hvor problemet er, når det forventede udbytte af uddannelse/kurser ikke slår igennem på arbejdspladsen:

• Kun 10 % mente at kurserne eller uddannelserne ikke var gode nok. Gennemførelsen af undervisningen er med andre ord i langt overvejende grad i orden, så en forbedringsindsats her vil ikke have den store effekt. Den skal dog forbedres i netop de 10 % af tilfældene!
• 20 % mente at forberedelsen ikke var god nok, så en forbedring her ville have en vis betydning.
• 60 % mente at opfølgningen langt fra var god nok, så en forbedringsindsats på dette område vil virkelig være værdiskabende. Her er det ikke mindst medarbejdernes nærmeste ledere, der skal tage opgaven alvorligt, men naturligvis også virksomhedernes uddannelsesafdelinger, der også bør tage denne opgave på sig.
• 10 % havde en række andre forklaringer.

Når medarbejderuddannelsen fejler skyldes det med andre ord især dårlig opfølgning og i nogen grad forberedelsesfasen.

Hvad har alt dette at gøre med e-læring?

Ja først og fremmest betyder det at selv om e-læringskurset er OK, så kan det ikke stå alene. Det fejler når specielt opfølgningen er af lav kvalitet - eller slet ikke blive udført!.
For det andet betyder det at e-læring ikke i sig selv kan løse problemerne. Der er ingen mirakelmedicin på hylden med e-læring. Ingen Clark Kent effekt, hvor man kan skifte til e-læring i serverrummet og pludselig have superlæring på intranettet. Der må sættes andre tiltag i værk.

Kerneprincipperne i god undervisning forblive de samme og da menneskets evne til at lære har sine naturlige begrænsninger inden for en given tid, må vi forsøge at øge transferværdien af læring fra kursus til arbejdsplads. Det kan bl.a. ske ved at et øget fokus på praksisnær uddannelse eller endnu bedre at udvikle metoder til målrettet og effektivt at lære noget mens man er på arbejde, f.eks. gennem bedre anvendelse af EPSS-systemer. Ægte læring på arbejde opstår når dårlige vaner aflæres og ny læring implementeres gennem et organiseret opfølgningsprogram.

Om 10 år vil læring og udvikling have nye teknologier til rådighed samtidig med at arbejdsstyrken er blevet langt mere teknologivante, men den fundamentale måde at lære på og evnen til at transformere det lærte til ny praksis vil ikke ændre sig synderligt.

Presset på forretningen og de globale udfordringer vil forøges og ligeså kravene til vidensarbejderne. I en videndelingsøkonomi er nøglen til at skabe holdbare konkurrencemæssige fordele at skabe forbindelse mellem transfer af viden og effektive læringsmetoder på den ene side og med virksomhedens strategi og forretningsmål på den anden side.

Uddannelsesafdelingerne må skifte fokus fra at levere undervisningsprogrammer, hvor fokus er på indholdet, til at udvikle behovsstyret adgang til præstationsfremmende tilbud, hvor fokus er at hjælpe medarbejderne til at nå de forretningsmæssige mål - lige når behovet opstår - ‘in the moment of need’. Uddannelsesindsatsen bør være mere helhedsorienteret og mere systematisk på samme tid. Der må fokus på innovative strategier og nye teknologier for at sikre at det lærte også kommer i spil på arbejdspladsen - målet er læring på arbejde.

Fokus må ikke være begrænset til kun at handle om leverancen af indhold.

Kort produktionstid af e-læring = dårlig kvalitet?

Må jeg indledningsvist anholde, at det kun er finpudsning af indholdets kvalitet, der forlænger udviklingstiden i e-læring. I min optik er det langt oftere mangel på erfaring og indsigt (amatørisme) , der forsinker iøvrigt god e-læring.

Hvis man får opgaven at introducere nye medarbejdere til virksomheden som e-læring, så er det som om der kun findes 2 indholdscentrerede muligheder:
1. Udvikle et sammenhængende kvalitativt godt program, der tager tager 1 år at udvikle
2. Flikke noget e-learning af dårlig kvalitet sammen på 2 dage og udsende det

Hvis ovenstående var rigtigt skulle Se&Hør være bedre end avisen Information, da Se&Hør har længere produktionstid.
Det mener jeg ikke er tilfældet .
Jeg har en mere traditionel medieforståelse. I Radio, TV og aviser kommer nyhederne ud med det samme! Mener redaktionen at kvaliteten ikke er høj nok laves der opfølgningsartikler og hvis der stadig mangler dybde, så laves en feature-artikel, en temaaften osv.
Sådan burde e-læring også bygges!
Lav et kort program af høj kvalitet og udsend det, når det er relevant - ‘in the moment of need’. Pointen er så at arbejde videre med sneboldseffekten (”sucessive approximation”) og fortsætte med at tilføje korte moduler af høj kvalitet. På et tidspunkt kan man overveje at slå modulerne sammen, hvis det giver værdi. Er kvaliteten stadig ikke er høj nok kan man tilføje andre teknologier til paletten: blogs, wikis og webkonferencer - eller 3D virtuelle verdener for den sags skyld.
Min pointe er bare at udgivelse og deadline er mindst lige så vigtig som dybden af indholdet, der aldrig når frem eller i hvert fald ikke til tiden.
Alle e-læringsudviklere burde i praktik på en radiostation, tv-station eller en god avis, så ville man lære at høj kvalitet sagtens kan produceres på kort tid. Som altid afhænger det naturligvis af producentens evner, erfaringer og faglige dygtighed. Og det er forhåbentlig ikke en overraskelse at man bør undlade at sætte yngstelærlingen eller en multimediedesigner fra gaden til at lave e-læring om Kants fornuftsteorier eller om din virksomheds kerneydelse!?
Selv på universiteterne kan man godt fremlægge substans på kort tid - også i en forståelig udgave.

PS: Begrebet “sucessive approximation” gennemgås i dybden i Michael Allens bog: “Creating Succesful e-Learning - a rapid system for getting it right first time, every time!”