Alting forandrer sig - eller…?
Når e-læring er til diskussion får man ofte den fornemmelse at alting er under evig forandring, hvilket gør det svært at finde fodfæste i diskussionen af e-læring. Jeg finder det derfor relevant at skelne mellem de faktorer der er under konstant udvikling og så de faktorer der stort set ikke vil ændre sig:
Mindst 4 faktorer vil ikke ændre sig synderligt inden for de næste 10 år:
- De fundamentale forretningsmetoder virksomhederne anvender og bygger på forandrer sig næppe grundlæggende
- Hvordan og hvorfor mennesker lærer i en organisation vil ikke undergå store forandringer. Læring vil fortsat være en slags mental og dynamisk overlevelsesstrategi for medarbejderne. Dog sætter menneskets hjerne begrænsningerne for hvor meget der kan læres på en given tid.
I e-læring forværres denne begrænsning af læringsdesign, der overbelaster korttids- eller arbejdshukommelsen. Forførende detaljer som smarte animationer, lyd og video gør sit til at forøge informationsmængden til et næsten ubærligt niveau for vores trods alt begrænsede tænkekapacitet. Når hjernekapaciteten overbelastes sker der det, at vores bevidsthed lider ondt og for at kompensere skifter den til dagdrømmeri. En ofte god og sjov tilstand, hvor man er helt ubevidst om at fokus er mistet og at al læringsaktivitet er standset. - Hvordan læring giver merværdi for en virksomhed. Hvordan læring skaber værdi ændrer sig nok ikke meget, men om det lærte har værdi bør måles på i hvor høj grad at det lærte faktisk anvendes i det daglige arbejde. Hvis der ikke sker forandringer i måden man arbejder på er stoffet enten ikke blevet lært eller det lærte har ikke haft nogen værdi for medarbejderens jobfunktioner.I uddannelsesafdelingen må man forholde sig til det faktum, at hvis det man underviser i ikke har positiv værdi for den enkeltes jobfunktion, så har undervisningen været overflødig. Den må enten afskaffes, ændres eller forbedres.
- Kravene til medarbejderne om at udvikle deres færdigheder og kompetencer. Der er ikke tale om at kerneprincipperne for undervisning skifter karakter. Det vil stadig være rigtigt at antage at voksne skal være motiverede for at lære gennem viden om hvorfor de skal lære og at undervisning skal bygge på deltagernes erfaringer.
Talrige undersøgelser på så forskellige områder som fodbold, bridge, musik og forretning har vist at der er tale om en direkte sammenhæng mellem graden af øvelse og den ekspertise man opnår. Kommunikerende undervisning – uanset om det er e-læring eller lærerstyret – kan højest håbe på at katalysere en læringsproces, men der er ingen erstatning for at gøre tingene i praksis. I det mindste en simuleret praksis og det er her e-læring også har en plads.
”The evidence, scientific as well as anecdotal, seems overwhelmingly in favor of deliberate practice as the source of great performance.” Fortune Magazine, October 2006
Mindst 4 faktorer vil til gengæld helt sikkert ændre sig radikalt inden for de næste 10 år:
- Teknologien, der er til rådighed for undervisning og læring
- Indholdet (brugerskabt, kortere og søgebaseret med øget anvendelse af lyd, video, animationer)
- Deltagernes læringskultur (generationsskifte, nye forventninger og mere globale)
- Kravene på arbejdspladsen: Ledelsens og medarbejdernes forventninger til efteruddannelse og udvikling som en naturlig del af jobbet.
Undervisningsteknologien vil ændre sig - også i fremtiden. For at få en fornemmelse af hastigheden i forandringerne vil jeg bede dig om at tænke 10 år tilbage: Hvor ofte lyttede du rutinemæssigt til et podcast? Hvor ofte så du et videoklip på ”YouTube”? Hvor ofte ”googlede” du et svar på et brændende spørgsmål?
Alle tre ting eller ingen af dem?
For 10 år siden var der næsten ingen på arbejdspladserne, der lyttede til musik/podcast på en MP3 afspiller, anvendte mobiltelefon, sendte SMS’er, googlede svar på spørgsmål, kiggede på videoklip på nettet eller sendte e-mails.
Nu til dags er de fleste af disse teknologier ren rutine for rigtigt mange i arbejdsstyrken. Dog med forskellig anvendelsesgrad i de forskellige generationer.
Teknologien har udviklet sig med en utrolig hast. Man kan med stor sikkerhed forudse nye landvindinger til at opbevare, overføre, analysere og søge viden. Det vil yderligere understøtte behovet for adgang til uformel læring når behovet opstår.
Filed under: e-Learning, e-læring, eLearning, eLæring, forandring, forretning, læring, pædagogik, strategi | Mærket: e-læring, eLæring, forandring, forretning, hjernekapacitet, læringskultur, teknologi, transfer
E-læring som ad-hoc-læring integreret i jobsituationen og som hurtigt udviklede læringsobjekter er tilsyneladende den nye modebølge inden for vores fag - meget dygtigt båret frem af Marc Rosenberg i “Beyond E-Learning”.
Jeg er enig i, at det er et vigtigt nyt aspekt ved e-læring, men vi skal nu passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. Den nye form for e-læring er velegnet til at finde små stumper faktuel viden i en praktisk arbejdssituation; men den nye, dybe teoretiske forståelse og det holdningsbearbejdende nås nu fortsat bedre via længerevarende, samlede forløb.
Teknologihistorien viser det tydelige mønster, at eksisterende teknologier sjældent udkonkurreres af nye - de finder i stedet ind i en ny niche. Radioen uddøde ikke i forbindelse med fjernsynets fremkomst, og de monolitiske e-læringskurser vil ikke miste deres eksistensberettigelse på grund af rapid e-learning i små appetitlige bidder.