e-læring baseret på valide kilder eller ’smag og behag’?

Jeg har oplevet mange diskussioner om e-læring, der har bygget på subjektive ”smag og behag” fornemmelser eller hvilket humør vedkommende lige var i den dag.

Det ville kvalificere debatten, hvis professionelle producenter af e-læring formulerede deres mål i forretningstermer, deres delmål i læringstermer og begrundede deres valg af forfatterværktøjer, LMS mv. i virksomhedens IT-termer.

Næste gang du er med i en diskussion om jeres nye e-læringsprojekt, vil jeg anbefale dig at teste alle fremsatte synspunkter for denne lille lakmusprøve:

1. Er synspunkterne valide?
2. Er synspunkterne konsistente?
3. Er synspunkterne baseret på kildeangivelser fra undersøgelser eller forskning?

Validitet betyder at synspunktet ikke er fritsvævende påstande som f.eks. ”Video er et meget stærkt medie. Lad os derfor anvende mere video i vores e-læring”. Prøv at erstatte ’video’ med ’gadeteater’ eller ’skole-tv’. Ser du pointen? Validiteten er fraværende i synspunktet.

Dette er et langt bedre begrundet synspunkt:

”Video kan forbedre kvaliteten i opførelsen af vores opera. Det kan hjælpe kunstnerne med at selvevaluere deres præstationer. Det vil give publikum en større kunstnerisk oplevelse og ultimativt trække flere tilskuere og øge overskuddet på forestillingen”.

Endnu et eksempel: ”Vi skal have noget lyd til at peppe programmet lidt op med”.

Prøv at erstatte ’lyd’ med ’video’, ’animationer’ eller ’3D’.

Min anbefaling vil være at analysere, hvad der er gået galt siden dit program trænger til at blive ’peppet lidt op’.

Konsistens betyder at terminologien skal være sammenhængende og ikke må være hverken selvmodsigende eller modsige anvendelsen af terminologien andre steder i din e-læring.

Kildeangivelse betyder, at alle valide og konsistente synspunkter også skal indeholde referencer til partskilder, ekspertkilder erfaringskilder. Undersøgelser eller forskning, der understøtter synspunktet er et ekstra plus.

Det kan lyde rigidt og kedeligt, men det lønner sig i det lange løb i en seriøs e-lærings analysefase. Jeg har set oceaner af dage og uger - endda måneder - gå med frugtesløse og ubegrundede diskussioner, om hvem der bedst ved, hvad der er godt for deltagerne at lære.

Min oplevelse har som regel været, at ingen af de mest højtprofilerede diskussionsdeltagere har haft personlige erfaringer, eller den ringeste ekspertkilde eller erfaringskilde at støtte synspunktet med. Heller ingen interviewmateriale med brugerne var tilgængelig. Det var slet og ret tale om en personlig holdning uden reference til virkelighedens verden.

Subjektivitet, festlige animationer m.v. har sin rolle at spille og kan passende afprøves i prototyperne på rigtige deltagere fra målgruppen. Delmålet er ganske vist at slippe for kedsomheden, men forretningsmålet er stadig det, der skal styres efter.

Jeg har derfor 3 råd til udviklere af e-læring før produktionen går i gang:

1. Brug partskilder: Det er alle os med de farvede synspunkter og de læringspolitisk korrekte meninger (trænere, ledere, HR, undervisere, e-læringsudviklere m.fl.)
   Mine favoritter blandt disse kilder er de såkaldte fantastiske fagidioter og de fantastiske undervisere i alt andet end emnet for e-læringen.
   Fagidioter – og det er meget kærligt ment - kender emnet ud og ind og de gode af dem kan samtidig alle de mange gode historier, som du har brug for til at gøre din e-læring spændende og levende. Få disse gode historier trukket ud af dem. Men spørg dem aldrig om, hvad din målgruppe skal lære. Det kan meget nemt ende med overinformation, hvis du følger deres råd.
   De fantastiske undervisere derimod har dusinvis af idéer til alle former for undervisning uden at kende det mindste til indholdet. De gode af dem kan fortælle om mange smarte tips og tricks, der virker i praksis. De har simpelthen et sikkert øje for, hvad der virker og ikke virker på deres elever. Præsentér dem for et velformuleret læringsmål og genfortæl nogle af de gode historier fra fagidioten og de pædagogiske guldklumper fra deres undervisningspraksis vil bogstavelig talt vælte ud.
2. brug ekspertkilder: Det er som regel meget vidende folk uden de store praktiske erfaringer med fremstilling af e-læring, men de har undersøgt hvad der virker og ikke virker. Det kan f.eks. være videnskabsfolk fra universiteter eller Handelshøjskoler eller uafhængige researchfirmaer. Andre ekspertkilder er dem, der med en pædagogisk og psykologisk baggrund har startet deres egne succesfulde e-læringsfirmaer.
   Mine favoritter er Ruth Calvin Clarke, Josh Bersin, Will Thalheimer og Michael W. Allen.
3. Brug erfaringskilder: Disse kilder er dem, der oplever konsekvenserne af vores fantastiske e-lærings-programmer. De bliver sjældent spurgt, men det er dem der ved mest om, hvad der virker og ikke virker, når læringen skal omsættes i den daglige praksis på jobbet. Hvordan har du råd til at overse dem?
   Mine favoritter er de medarbejdere, der netop har afsluttet et kursus i det emne, der nu skal gøres til e-læring. De er supereksperter i, hvad der var svært og hvad der var ligetil. Og ikke mindst hvad de kunne anvende til at forbedre deres præstationer på jobbet.
   Få fat i deres tilbagemeldinger og dermed få deres succeshistorier og mindre gode oplevelser trukket frem i lyset.
   Min anden favoritgruppe er de potentielle modtagere for det kommende e-læringsprogram. De vil være fremragende prototype testere, da de har en række høje forventninger til, hvad der bør komme ud af dit e-læringsprogram.
   Alle der undlader at bruge disse to grupper af eksperter snyder sig selv og virksomheden for vigtige informationer inden produktionen af e-læringsprogrammet igangsættes.

   ad 1: Hvis du er én af de mange, der selv afgør - evt. sammen med andre ligesindede - hvad der er godt for dine medarbejdere at lære, så kom ud af denne onde cirkel så hurtigt som muligt.

   Og hvis du er én af de alt for mange, der køber sig til denne ekspertise hos en e-læringsleverandør: Stop denne trafik med det samme – det er næsten altid spild af penge. Undtagelser fra reglen findes – men har som regel også kostet kassen.

   Handling: Læs nogle ekspertkilders syn på sagen og interview din målgruppe og inddrag dem i produktionen af e-læring som erfaringskilder. De skal ikke være smagsdommere, men netop erfaringskilder.

   Det sidste du skal være som e-læringsproducent er tankelæser. Vær derfor altid i dialog med din målgruppe i stedet for.

   Du vil opleve større forretningsmæssigt udbytte, større relevans for målgruppen, bedre timing i leveringen af stoffet og overordnet en højere kvalitet i dine e-læringsprogrammer.

   ad 2: Hvis du er én af de mange, der aldrig bakker dine synspunkter op med research: Se at komme i gang – i værste fald bliver du klogere og må skifte retning.
   Handling: Læs i det mindste denne blog indimellem. Og prøv at afsætte tid til at læse udvalgte tekster fra *Bøger jeg anbefaler’. Disse læsetimer vil være givet godt ud.

   ad 3: Hvis du er én af de mange, der ikke måler på, hvad forretningen og dine medarbejdere får ud af e-læringen og glemmer at bruge deltagerne som erfaringskilder, mens du forbereder produktionen af dit næste e-læringsprogram, skal du nu til at vende skuden.

   Handling: Læs nogle ekspertkilders syn på sagen og interview din målgruppe og inddrag dem i produktionen af e-læring som erfaringskilder.