Formidling og læring.

Formidlingen af stoffet gennem undervisning er undervisernes anliggende og læring er deltagernes anliggende er den korte definition. Anvendelse af det lærte er en samarbejdsopgave mellem medarbejderen og dennes leder og evt. kolleger.

De gode undervisere har noget på hjerte, kender stoffet og har en intention om at inspirere deltagerne til selvstændigt at påbegynde den mentale proces, der kaldes læring.

Det er en forudsætning, at deltagerne har et behov og en intention om lære sig noget om stoffet for at skabe værdi - i heldigste fald har de ligefrem lyst til at lære noget nyt. At eleverne har en intention om at begynde den mentale læreproces er udgangspunktet. Ofte er det induktive læringsprincip midlet, der anvendes til at understøtte denne proces.

Meget komprimeret er det kernen i undervisningsverdenen. I virksomhedsverdenen er der den tilføjelse at det lærte faktisk skal anvendes på jobbet med synlige og positive resultater for individet selv, afdelingen, virksomheden, kunderne og det omgivende samfund for at det med rette kan kaldes for en succes.

En af undervisningsmetoderne til at opnå disse positive resultater er e-læring.

e-læring handler dog i virkeligheden ikke om læring. Eller jo det handler også om læring, men det primære er at holde sig for øje at e-læring i virkeligheden er en undervisers formidling af stoffet og dermed underviserens ansvar. Læring er den mentale proces, der forhåbentlig igangsættes hos eleven som følge af det gode e-læringsprogram.

e-læring er undervisernes anliggende. Anvendelsen og resultaterne af anvendelsen er medarbejdernes.

I læringsverdenen skelner man indimellem skarpt mellem behaviorisme, konstruktivisme og social konstruktivisme, men hvorfor ikke tage det hele?

Et bevidst valg og en vægtning af forskellige undervisningsmetoder er alt andet lige nemmere at gennemføre konsekvent i e-læring end det er, når man som underviser skal gennemføre det i et undervisningslokale, hvor alle muligheder opstår for at man bliver distraheret fra intentionen.

Min interesse i e-læring er først og fremmest funderet i min interesse for at nogle rigtige mennesker i virksomheden lærer noget vigtigt: At gøre det helt rigtige på det rette tidspunkt. e-læring er ikke at producere æstetiske fænomener uden virkningsgrad for forretningen.

Bevisligt har sorte bogstaver på hvid baggrund i bogform skabt mange æstetiske nydelser og givetvis også understøttet mange læreprocesser, men denne viden kan ikke overføres til e-læring. Det er et helt andet medie.

Alt for mange bogstaver på hvid baggrund har ofte været skyld i e-læringens største fiaskoer. Undersøgelser har vist at det næsten kun er eksperter, der orker at læse om et detaljeret emne på skærmen. På www er der kun 16 % der læser teksterne på skærmen. 84 % læser m.a.o. ikke tekster på skærmen: de skimmer -(http://www.useit.com/alertbox/9710a.html) - og PDF-dokumenter er ikke løsningen: http://www.useit.com/alertbox/20010610.html

Når e-læring bliver til e-læsning, så er det læsning. En banal konstatering med den pointe, at det har kostet millioner af kroner lige ud af vinduet hos virksomhederne. Dels til e-læsningen dels til den mistede produktivitet, nedgang i motivation og lysten til at anvende det, der skulle have været udbyttet af programmet. Plus den spildtid der blev anvendt på at snakke om den dårlige oplevelse.

Derfor må den timelange e-læsning dø - det er spild af tid og penge.