Generationsskifte på arbejdsmarkedet

Den stille generation, født 1925-1942, er eller var hårdtarbejdende, økonomisk konservative og med en høj grad af tillid til autoriteter. Optimistiske med hensyn til fremtiden og med stærke moralske værdier.

De store årgange, født 1943-1960, har stærke idealer og traditioner og er meget familieorienterede. Lidt mere frygtsomme for fremtiden, socialt frisindede men politisk konservative. De udgør en trediedel af befolkningen.

Generation X, født 1961-1981, lever i nuet, kan lide at eksperimentere og forventer umiddelbare resultater.

Generation Y, født 1982-1992, er materialistiske, selvcentrerede, underholdningssøgende og opleves selvretfærdige – men de er samtidig meget opmærksomme på den store verden og er teknologisk sofistikerede.

Disse grove opdelinger er naturligvis stærkt generaliserende og underbygger min antagelse om, at hensyntagen til generationer i undervisningen nok ikke har den store betydning, da der er alt for mange undtagelser i denne form for gruppering af mennesker.

På den anden side giver opdelingen dog noget værdifuld viden om den historiske udvikling og kontekst de forskellige generationer har oplevet. Og vil man bygge på deres erfaringer er det tilrådeligt at skele til disse fakta. Den kommende generation på arbejdsmarkedet beskrevet oven for er meget forskellig fra den nuværende arbejdsstyrke. De er langt mere teknologivante end nogen forudgående generation, men der også men modsætning i at der på samme tid er tale om en tydelig skillelinie mellem de, der kom med på den teknologiske vogn og de, der ikke gjorde. Den yngre generations basale regnefærdigheder og kommunikative evner er ofte deres svage punkter. Deres måde at lære på afspejler i højere grad intuitive og interaktive computerspil end logisk tænkning. De stiller større krav, er utålmodige og ’they want it all’:

http://www.youtube.com/watch?v=TX6jU_mLTno (Reklame for Dr.Pepper: ”They want it all”).

For at være en god leder for dem på arbejdspladsen skal du i høj grad tilfredsstille deres ønske om selvledelse, udfordre dem, tillade at de arbejder sammen med venner uden for virksomheden, gøre det sjovt at arbejde, give dem følelsen af at være respekteret og give plads til individualitet.

Disse karakteristika er positive for så vidt de er en forudsætning for virksomhedens fremtidige succes. Arbejdstempoet vil helt sikkert fortsætte med at blive forøget og tiden til refleksion og fordybelse vil blive yderligere kompromitteret. Endnu mere arbejde vil blive teknologidrevet vidensarbejde. Konkurrencen vil blive mere intens og endnu mere global. ’Jorden er flad’, som Thomas Friedman beskrev i sin bog, ”The World is Flat”, 2005, lidt senere end Marianne Faithful sang: ”The World is getting flatter. The sky is falling all around” (Marianne Faithful: ”Strange Weather”, 1987.

Også konkurrencen om den talentfulde arbejdskraft bliver yderligere intensiveret. Vi hører allerede i skrivende stund over halvdelen af arbejdsgiverne beklage at det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft. Mange er begyndt at mene, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er virksomhedernes største udfordring.

Forventningerne hos topledelserne til kompetenceudviklingen vil blive dramatisk forøget. De vil kigge mere og mere på deres uddannelses- og udviklingsafdelinger for at forøge konkurrencekraften og udfylde hullet af uddannelse og manglen på nye talenter. På samme tid vil de kræve bedre resultater af uddannelsesindsatsen og beviser for effektiviteten. Med de samme undervisningsprogrammer vil der blive forventet et andet og bedre udbytte.