Myte 1: Anvendelse af teknologi i undervisningen øger læringseffekten signifikant!

Myte 1: Anvendelse af teknologi i undervisningen øger læringseffekten signifikant!

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Siden 1940’erne er der blevet lavet mange undersøgelser om teknologiens positive indflydelse på læring. Lige fra skole-radio, skole-tv over video og internettet til interaktivt TV. Og resultaterne har stort set været enslydende: Teknologi i sig selv flytter ikke noget.

Om der er tale om almindelig tilstedeværelsesundervisning, film, radio, selvstudie, fjernundervisning, e-læring, virtuelle klasseværelser eller podcast er fuldstændigt ligegyldigt: Der er ingen signifikant forskel. Deltagerne lærer i store træk lige meget eller lige lidt skulle man nok snarere sige.

Undtagelsen fra reglen er, når noget har ’nyhedens interesse’. I denne fase kan der i nogle tilfælde måles positive resultater, men når teknologien er blevet udbredt eller triviel, så er de positive effekter forsvundet igen. I skoleradioens barndom var det spændende og én af de få adspredelser i hverdagen, så det virkede et stykke tid og virkningsgraden aftog derefter kraftigt til teknologien forsvandt.

I dag er teknologien ’genopfundet’ i form af podcast. De virkede også i begyndelsen, men er allerede i kraftig aftagen. Nu er det video podcast eller vodcast, der oplever en renæssance fra skole-tv dagene. Igen er fremtiden forudsigelig pga. de passive karakteristika. Også genudsendelser af webseminarer har en vis nyhedens interesse med samme forudsigelige fremtid.

Påstanden er altså falsk, teknologi er ikke et gode i sig selv.

Begrundelsen for at anvende teknologier til undervisning skal med andre ord findes uden for teknologien:

• Undervisningsmetoderne har vist sig at gøre en stor forskel.
• Problemorienteret projektarbejde, øvelser, cases, eksempler og gruppediskussioner skiller sig positivt ud i nævnte række følge.
• Passiv læsning, lytning og kiggen skærm er bundskraberne tæt forfulgt af de mekaniske gentagelsesøvelser eller udenadslæren i den kedeligste form for e-læring.

Passive tekster, tale, video og animationer skal med andre ord anvendes i langt mindre omfang end det sker i dag. Ofte bør de helt udelades.

Involverende, relevante og problemorienterede opgaver krydret med cases, øvelser, eksempler og mulighed for gruppediskussioner er det der skaber den største læringseffekt.

Problemet i dag er:

”At den nuværende pædagogiske teori, planlægning og praksis (ikke mindst den IT-orienterede) er på nippet til at kamme over: I sin begejstring for ’læring’ glemmer den undervisning, i sin begejstring for ’kompetencer’ glemmer den kvalifikationer og dannelse”. (Qvortrup, 2002).