Myte 2: Når der tilbydes nye teknologier til vidensdeling, så vil målgruppen helt automatisk anvende dem.

Myte 2: Når der tilbydes nye teknologier til vidensdeling, så vil målgruppen helt automatisk anvende dem.

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Der er lavet mange undersøgelser om anvendelse teknologiers til samarbejdet mellem deltagerne på et kursus eller en egentlig uddannelse.

Meget få deltagere postede flere indlæg end de var ’tvunget’ til fordi de følte sig lidt fortabte i den virtuelle verden. Antallet af indlæg falder også typisk som tiden går og igen kan man hævde at så længe det har nyhedens interesse og så længe man ’skal’, så leverer man indlæg. Derefter uddør det.

Mange deltagere udtrykker også skuffelse over de andres manglende engagement og irrelevante indlæg.

I den nye såkaldte e-læring 2.0 bølge er bl.a. online dagbøger (blogs) og Wikipedia efterligninger, såkaldte wikis, blevet anvendt i undervisningsøjemed i nogle virksomheder. Også her er resultaterne ret nedslående for de teknologiglade:

Kun 1 % er aktive, ca. 10-15 % er passive ’lurere’ og de resterende 80-85 % bruger det slet ikke.

Samme skæbne er overgået podcasts med den undtagelse at studerende der har været fraværende ved en forelæsning i nogen grad har taget muligheden til sig at downloade forelæsningen som podcast. Men måske er det også kun mens det har nyhedens interesse at det vil være en succes?

De fleste podcasts er dræbende kedsommelige. Undtagelser er de gode TV-udsendelser, der kan ses som podcast. Pointen er her igen at hvis f.eks. den journalistiske metode er i top, så virker podcast langt bedre end de spontane podcast der ligger og flyder rundt på nettet.

Adobe har for nyligt lanceret Adobe TV - om ligner professionelt skoleTV -jeg tvivler på at det vil overleve ‘nyehdens interesse’-fasen pga. sit passive énvejskommunikerende element - omend det - indrømmet - er godt lavet.

Påstand 2 er altså også falsk. Igen er teknologi ingenting i sig selv: der skal mennesker til at anvende professionelle formidlingsmetoder før det har effekt.

Underviserne har ansvaret for saglighed, fagliglighed og personlighed, når denne type teknologier tages i anvendelse.

Som altid fristes jeg til at sige, at relevans og metode er kodeordene. Der findes rigtig mange aktive og brugbare diskussionsfora derude, men de er netop drevet af relevans, personlige interesser og faglighed. Måske kunne hele undervisningsverdenen lære lidt af det? I det mindste kunne man prøve at holde amatørerne langt væk!

Underviserne må involvere sig i at lede holdets diskussioner og sørge for at holde dem på sporet. Samtidig må underviserne udfordre de indlæg, der kommer og bidrage til konklusioner, opsummeringer og perspektiveringer. Levende teknologi kræver mennesker og det er underviserne der har ansvaret for rammerne.

Teknologien kan virkelig have en værdi for deltagerne og virksomheden, hvis underviserne har mindst disse 3 fokusområder for øje:

1. Virksomhedskulturen: Deltagerne skal motiveres til frivilligt at dele deres viden med andre men også relevante forretningsenheder må motiveres til at overvåge diskussionerne og bidrage med den fagligt korrekte viden, når misforståelser er ved at opstå.
2. Virksomhedsledelsen: Forandringsledelse og eksempler, der demonstrerer værdiskabelse.
3. Information med rettidig omhu: Undgå at overinformere deltagerne og sikre at alle data i videndelingen er korrekte.