Myte 4: Undervisning, der er tilpasset forskellige læringsstile, forbedrer læringseffekten signifikant.
Hvad tror du?
- Sandt?
- Falsk?
- Ved ikke
Mange teoretikere har beskæftiget sig med læringsstile. I den danske folkeskole er Rita Dunn & Kenneth Dunn de mest kendte ligesom Howard Gardners teori om de mange forskellige intelligenser nyder en vis i udbredelse i Danmark. (Marie Carbos teori om læsestile ligner Gardners tankegang en del). Også Handelshøjskolens Ole Lauridsen har med entusiasme påstået at en hensyntagen til læringsstile er noget der gavner undervisningen og læringseffekten.
David Kolbs læringscirkel er ofte baggrund for de forskellige positioner, når der diskuteres læringsstile.
Men uanset hvem der er tale om, så hævder de at mennesker har forskellige måder at lære på. De lyder da også alle meget overbevisende og det er sikkert rigtigt, at vi lærer forskelligt da vi jo er unikke individer. Så den del kan jeg godt acceptere.
Men det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er vel om en målrettet hensyntagen til diverse læringsstile signifikant øger læringseffekten? Her tvivler jeg mere – faktisk ret meget!
Will Thalheimer har ligefrem udsat en dusør på 1000 dollars til den, der i et kontrolleret miljø kan påvise, at hensyntagen til deltagernes læringsstile giver en målbar bedre læringseffekt end i en kontrolgruppe, hvor der ikke tages dette hensyn.
”Learning Styles Instructional-Design Challenge
I’ve been suspicious about the learning-styles bandwagon for many years. The learning-style argument has gone something like this: If instructional designers know the learning style of their learners, they can develop material specifically to help those learners, and such extra efforts are worth the trouble.
I have my doubts, but am open to being proven wrong…..
To reiterate, the challenge is this:
Can an e-learning program that utilizes learning-style information outperform an e-learning program that doesn’t utilize such information by 10% or more on a realistic test of learning, even it is allowed to cost up to twice as much to build?
$1,000 says it just doesn’t happen in the real-world of instructional design. $1,000 says we ought to stop wasting millions trying to cater to this phantom curse.”
http://www.willatworklearning.com/2006/08/learning_styles.html
Der findes i hvert fald ikke nogen overbevisende undersøgelser, der understøtter teoriernes påståede effekter. Det er selvklart for mig at mange forskellige pædagogiske metoder, der inkluderer praktiske øvelser og anvender så mange sanser som det giver mening, opleves som spændende, differentieret og mest af alt: varieret.
Jeg tror variation i undervisningen er nøglen til forståelsen af, hvorfor teorierne om læringsstile, tænkestile, læsestile mv. er blevet så populære.
Så myte 4 er indtil videre at betragte som værende falsk. Det er endnu ikke påvist at en undervisers vægtning af deltagernes læringsstile har nogen signifikant indflydelse på deltagerne udbytte eller læringseffekt.
Men selv om det empiriske bevismateriale er svagt med hensyn til at understøtte de forskellige teorier om læringsstile, så er det vigtigt at forstå:
At stille spørgsmålstegn ved validiteten af læringsstiles betydning for læring er ikke det samme som at benægte individuelle forskelle blandt deltagerne!
Skal man så undlade at beskæftige sig med læringsstile?
Nej, bestemt ikke. Indsigt i disse teorier og diskussioner kan hjælpe dig med at variere dine e-læringsprogrammer. Og variation er et vigtigt element i al undervisning. Gentagelse fremmer forståelsen siges det, men en relevant, motiverende og varieret undervisning giver en endnu større læringseffekt.
Gemt i: Ikke kategoriseret, læring, pædagogik | Tagged: David Kolb, gardner, læringsstil
Det er rigtigt at det kniber med beviser for den faktiske effektivitet af teorierne om læringsstile. Man skulle dog tro at der var nogen af folkene bag læringsstils-teorierne der ville tage udfordringen op
)
Under alle omstændigheder er jeg enig i at det giver mening at tænke i læringsstils-baner, så vi åbner op for at vores brugere kan lære iht deres foretrukne læringsstil(e) – hvor vidt de så er bevidste om egen læringsstil er noget andet, men blot det at man “udfordrer” dem til at at bruge flere at deres “intelligenser” (når vi tænker Howard Gardner) må nødvendigvis være en fordel.
Jeg kan huske jeg så et citat (men kan ikke huske hvor….) som sagde noget i retning af, at når man henvendte sig til flere forskellige læringsstile, var det som en motor “der tændte på alle cylindre” istedet for blot en eller to.
Om man investerer i undervisningsmateriale der tager hensyn til læringsstile må være en trossag – indtil videre. Vi forsøger dog bevidst at udvide vores brug af e-læringsmediet til i højere og højere grad at henvende sig til flere måder at lære på. (Vi arbejder så iøvrigt på at få AAU til at hjælpe os med at eftervise effekten – så det kan være de løber med de 1000$
)
Kig engang på http://www.learningstyles.net: Det er langt over 1000 videnskabelige undersøgelser der entydigt viser at inddragelse af Dunns og Dunns model løfter læringen betydeligt.
Tak for linket, som nu ikke ændrer min opfattelse. På learningstyles.net er der en række validerede research på hvorvidt underviseren overholder Dunn’s model, men ikke ét eneste placebo-forsøg på dem det hele handler om: De, der skal lære noget!
Hej
Det er ikke så meget metoden der er afgørende – det er den entusiasme og det engagement der følger en ny metode det giver resultater – kortvarigt.
Skolens lærere kommer på kursus – de oversete lærere føler sig pludselig set = ny energi
De elever der har følt sig lidt udenfor får ekstra opmærksomhed = ny energi
Hvis man vil have succes som underviser handler det udover en vis faglig kompetance om engagement i den enkelte elev og dennes udgangspunkt.
Det er der ikke noget nyt i. Det er der ikke tid til i folkeskolen – det er der heller ikke noget nyt i. Så bliver det vanskeligt at få signifikante langvarige resultater, ligemegt hvilken metode der anvendes.
Det leder til den konklussion at hvis der skal skabes langvarige signifikante forbedringer skal der tilføre flere ressourcer – ikke nødvendigvis nye metoder.
Mange hilsner
Cornelius Hansen
http://www.laesestil.dk