Begrænsningerne i korttidshukommelsen bør styre din e-læring.

Denne teori foreslår at læring bedst sker under betingelser, der passer til hjernens kognitive strukturer eller tænkestrukturer. John Sweller (Sweller, ‘1988′) bygger videre på forskning, George A. Miller der viste, at korttidshukommelsen er begrænset til kun at indeholde et begrænset antal videnselementer ad gangen. Sweller opbygger en teori, der beskriver disse strukturer eller kombinationer af videnselementer som det der udgør menneskets viden.

Indholdet af langtidshukommelsen er “sophisticated structures that permit us to perceive, think, and solve problems,” (Sweller, ‘1988′) snarere end fakta, som vi har lært udenad. Disse strukturer, der er kendt som ”schemas”, gør os i stand til at behandle flere forskellige elementer som et enkelt element eller en helhed. Hvis du allerede kender alle enkeltdelene på en cykel, så er din hjerne faktisk i stand til at strukturere alle disse data for dig bare ved at tænke på ordet cykel. Det er disse typer af grupperede kognitive strukturer, der tilsammen udgør vores viden.

Forskellen mellem en ekspert og en nybegynder er, at nybegynderen endnu ikke har opbygget de samme grupper af kognitive strukturer som eksperten. Hos novicen er der muligvis mange enkeltdele som kan fremkaldes som paratviden, men egentlige tankestrukturer er endnu ikke på plads i hjernen. Læring kræver en ændring af de skematiske tankestrukturer i langtidshukommelsen og demonstreres gennem observérbare præstationer, der udvikler sig fra kluntede, fejlfyldte forsøg til den ubevidste og selvfølgelige udførelse af det lærte. Fra første gang du kørte på cykel eller i bil og så til dit nuværende niveau.

Danskere genoplever eksempelis de kluntede og fejlbehæftede forsøg, når vi skal over gaden i London. Vores ekspertviden om først at se til venstre og så til højre og så til venstre er så grundigt struktureret i vores hjerner, at det føles meget unaturligt at følge denne remse i omvendt række følge i et land med venstrekørsel. De i engelsk kontekst dårlige vaner om højrekørsel skal aflæres!

Ændringer i præstationen at nå sikkert over gaden i London sker først, når vi er blevet mere fortrolige med opgaven gennem mange praktiske øvelser over flere dage. Først når de kognitive karakteristika for opgaven i hjernen er blevet forbundet med den fysiske aktivitet at gå over gaden, kan man sige at vi har lært at færdes sikkert i London. Informationerne behandles altså mere effektivt i langtidshukommelsen og bliver til noget vi kan på rygraden. Ægte læring er aflæring af dårlige vaner.

Fra et undervisningsperspektiv må det erindres at nye informationer fra undervisningsmaterialerne først skal bearbejdes af korttidshukommelsen. For at transformere denne bearbejdning til en egentlig kognitiv struktur i langtidshukommelsen må læringsdesignet tage højde for begrænsningerne i den mængde information, der kan holdes og bearbejdes i korttidshukommelsen. Swellers teori drejer sig netop om at tage dette hensyn og undgå overbelastning af korttidshukommelsen for at facilitere de ønskede ændringer i langtidshukommelsen.

Eksempel:
Ved at kombinere en illustration af vandets flow gennem en pumpe med informerende tekst og mærkater vil adskillelsen af tekst og billede tvinger brugeren til at kigge frem og tilbage mellem tekst og billede. Hvis illustrationen derimod er selvforklarende indikerer undersøgelser at tilføjelse af tekster giver en unødvendig belastning af korttidshukommelsen. Hvis den informerende tekstblok bliver erstattet af nummererede pile pegende på forklarende tekster integreret i illustrationen kan brugeren bedre koncentrere sig om at lære af illustrationen. Alternativt, hvis teksten er meget vigtig, så placér den på illustrationen i stedet for under. Det reducerer den kognitive belastning der er forbundet med at skabe relationer mellem den adskilte tekst og billede (Sweller, 1999).

Principielle anbefalinger:

1. Anvend problemløsningsmetoder der er mere procesorienterede end produktorienterede med anvendelse af flere praktiske eksempler.
2. Synliggør den praktiske anvendelse af de nødvendige informationer frem for at overbelaste korttidshukommelsen med mange tekster.
3. Minimér mængden af unødvendige gentagelser og overflødige informationer
4. Anvend lyd sammen med visuel information – men undgå for enhver pris at læse skærmteksten højt – prøv at memorere hvordan det er, når foredragsholdere står og læser højt af deres slide: keeeedeligt!

Radikalt design af e-læring:

• Ingen storyboards
• Ingen sider med læringsmål,
• Ingen sider med personlige formål
• Ingen Næste side knapper
• Funktionelle prototyper
• Fortrinsvist induktive interaktioner
• Understøt ’snyd’ – det er i virkeligheden coaching.