Jeg vil varmt anbefale dig et medlemsskab af eLearning Guild - den professionelle organisation for professionelle inden for eLearning - “a community of practice”.

Jeg har selv været medlem af eLearning Guild siden starten og deltaget i 3 konferencer i USA samt et utal af webkonferencer.

Du skulle unde dig selv og din virksomhed at deltage i den næste konference:

Devlearn (Learning in a Wb 2.0) i San José, Californien fra 11-14. november 2008. Èn af hovedtalerne er manden bag web 2.0 termen Tim O’Reilly.

Gratis medlemsskab:
Adgang til handouts fra tidligere konferencer, eLearning Insider (ugebrev), eLearning Solution Magazine (artikler der udkommer ca. 40 gange om året), rapporter, hvor du selv har bidraget gennem spørgeskemaer.

Medlemsskaber til 0$/år, 99$/år, 695$/år og 1.695$/år

Læs mere her: Membership Benefits Summary - jeg har det dyreste Premium medlemsskab, som gør alt ‘gratis’ inklusive deltagelse i konference i USA hvert år.

Bliv gratis medlem til en begyndelse! Det vil styrke din professionalisme!

F.eks. er nedenstående rapport tilgængelig selv med et gratis medlemskab!

July 17, 2008 - The eLearning Guild announced today the publication of a new Guild Research 360° Report on Mobile Learning. This is the largest, vendor-neutral report on M-Learning ever conducted and contains critical insights into benchmarks, trends, benefits, ROI, and best practices in using Mobile Learning. Download and read this report today!

ACCESS: As a Guild Member, Member Plus, or Premium Member, you can download a complete copy of the report (pdf) as part of your paid membership. To download your copy now from the Research Library, click HERE.

RESEARCH WEBINAR: Attend a one hour Webinar Thursday, July 31st at 8:30 AM Pacific Time, in which Steve Wexler, David Metcalf and David Rogers will discuss key findings from this important report. This webinar is free with registration.

En god måde at arbejde med idéer på - Idea Jam:

http://ideajam.net/

Live blogging - Cover It Live:

http://www.coveritlive.com/

Læn dig godt tilbage i stolen og overvej hvordan du lærer nye emner, før du tager vigtige beslutninger i dit liv….

Hvor og hvordan lærer du noget om:

• hvor du skal holde ferie?
• hvilken bil du vil købe?
• hvilket hus du vil købe?
• hvilke aktier du vil købe?
• diin virksomheds eller uddannelsesinsitutions strategiplaner?
• krigen i Afghanistan?
• hvilken ny software, der kan hjælpe dig?
• hvordan du anvender den ny software?
• hvordan du løser den næste store opgave på jobbet?

I hvor mange af ovenstående tilfælde tog du på kursus?

Læring sker på arbejde og i uformelle sammenhænge. Sjældent på kurser.

Nedenstående læringsmål overholder alle Robert F. Magers krav om Condition-Performance-Criterion – alligevel bliver det et dårligt læringsmål og dermed til en dårlig opgave, som udelukkende er afhængig af dagsformen i korttidshukommelsen og kun har antydninger af om deltageren har lært det forventede. Der er med andre ord ikke taget stilling til den kognitive belastning deltageren udsættes for

Læringsmålet for opgave xyz:

Uden anvendelse af hjælpemidler kan deltageren liste 4 eksempler på lovregler for hvornår en restaurant kan afvise gæster.

Alle 4 eksempler skal være korrekte.

List betingelserne for at nægte en kunde adgang til restauranten:

1. ___________________________________

2 .___________________________________

3. ___________________________________

4. ___________________________________

Denne type opgave er ikke en særlig effektiv metode til at flytte ny information fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Snarere er det et snapshot af om deltageren kan huske det lige i øjeblikket eller ej.

Og selv om din deltager faktisk kan huske svarene lige nu og her, så er det efter al sandsynlighed glemt om 3 måneder.

Alligevel har jeg ofte set opgaver, hvor denne form for mekanisk hukommelsestræning eller udenadslære anvendes i en opgaveformulering som oven for.

Det var et udmærket testspørgsmål, men lad være med at tro på, at der er tale om en langtidsholdbar, lærende opgave.

Ovenstående opgave har som sædvanlig fristes man til at sige glemt forretningsmålet og hvad den ændrede jobfunktion består af.

Forretningsmålet kunne lyde sådan her:

”Baggrund:

De sidste 12 måneder havde ’Byens Bedste Restaurant’:

5 tilfælde af vold, der medførte tilkaldelse af politiet,

2 af disse tilfælde medførte bøder til restauranten. på 20.000,- kr. i alt.

25 indberetninger fra personalet om fysiske og psykiske forulempelser fra gæsterne.

modtaget 40 registrerede klager fra gæster over andre gæsters opførsel

udbetalt 20.000,- kr. i erstatninger af forskellig art.

Forretningsmål:

Gennem uddannelse skal hele restaurantens frontpersonale være i stand til at afvise alle de gæster, der opfylder lovens krav for afvisning af gæster. Personalet skal altid afvise disse gæster ved døren.

Målet er inden for de næste 12 måneder at reducere:

antallet af politianmeldelser til nul

antallet af bøder til nul

antallet af indberetninger fra personalet til max. 5 tilfælde

antallet af klager fra gæsterne til max. 5 tilfælde

udbetalingen af erstatninger til max. 5.000,- kr.

Målet er endvidere inden for de næste 12 måneder at øge:

omsætningen med 200.000,- kr.

avancen med 5 %.

Disse præcise forretningsmål hjælper ledelsen til at måle på uddannelsens effekt. Var det pengene værd at sende personalet på kursus og bruge penge på udvikling af e-læring? Det giver samtidig ledelsen et fingerpeg om, hvor mange penge der med rimelighed kan anvendes på kurser og e-læring.

e-læringsafdelingen får gennem målene hjælp til at producere en anden og bedre type opgave end ovenstående, nemlig den interaktive opgave, som er en langt mere effektiv måde til at overføre ny information til langtidshukommelsen.

Den interaktive opgave giver deltageren mulighed for at interagere med informationen i korttidshukommelsen og derigennem muliggøre overførslen af den nye information til langtidshukommelsen.

For at følge den interaktive opgaves strategi bør du udfordre deltagerne til at anvende deres viden og erfaring i en passende kontekst.

I virksomhedstræning bør du for eksempel designe interaktive opgaver, som er direkte relateret til deltagerens daglige job i overensstemmelse med forretningsmålene for virksomheden. Det er opgaven for en læringsproces, der er jobrelevant.

Undgå at satse på udenadslære og undgå at belaste korttidshukommelsen i dine opgaver ved at spørge til paratviden. Læg i stedet vægten på at designe interaktive opgaver, der matcher deltagernes erfaringer, opgaver og nye færdighedskrav på jobbet i overensstemmelse med forretningsmålene.

Denne type opgave er en meget effektiv læringsform, fordi den simulerer den kontekst, som deltageren vil komme ud for, når det lærte skal anvendes i praksis på jobbet.

I følge flere undersøgelser er det også sådan at jo mere troværdige opgaverne er i forhold til de daglige udfordringer på jobbet jo mere effektive er de efter al sandsynlighed som lærende aktiviteter.

Genovervej eksempelopgaven ”Opgave xyz”. Hvis du omformulerede opgaven til en mere interaktiv opgave kunne den f.eks. se sådan her ud:

Der kan være mange årsager til at restauranter bør afvise enkelte gæster.

Alle 8 gæster neden for er i en specifik situation, der gør at du som tjener bør afvise nogle af dem som gæster i restauranten.

Når du fører musen henover en person kan du læse flere detaljer om hver enkelt persons situation.

Hvis du på baggrund af disse informationer beslutter at nægte dem adgang til restauranten skal du trække figuren til kassen ”Afvist”. Dem du vil tillade adgang skal du trække til kassen ”Restaurant”.

Efter hver beslutning skal du med udgangspunkt i lovteksten begrunde dit valg ved at indtaste en kort forklaring i en tekstboks.

Billeder/tegninger af:

Person under 18 år

Tydeligt beruset person

Person, der nægter at overholde rygeforbuddet

Person med gæld til restauranten

Person, der har været voldelig på restauranten

Stamkunde, der ofte kværulerer og ypper kiv med de andre gæster

Turist med stor rygsæk

Person med en synlig sygdom

Formålet med opgaven er at undervise restaurationspersonale i reglerne for, hvornår de skal nægte gæster adgang til en restaurant. Dialogen, som deltagerne hører eller læser, når de fører musen henover en afbildet person, fortæller noget om personens historie eller situation.

På baggrund af disse informationer skal deltageren enten nægte personen adgang til restauranten eller byde dem velkommen på restauranten. Og valgene skal begrundes. Med andre ord skal der tages aktivt stilling til, hvornår reglerne om nægtelse af adgang skal anvendes.

Denne form for læring er langt mere effektiv end at bede målgruppen om at lave en liste over, hvornår de kan nægte personer adgang til restauranten.

Opgaven trækker på deltagernes langtidshukommelse i stedet for den mere flygtige korttidshukommelse.

Et bedre læringsmål for ovenstående opgave:

Ud fra 8 afbildede personers historie eller situation skal deltageren afvise de 5 personer, der opfylder lovens regler for at en restaurant kan afvise gæster. De 8 personer skal i en drag & drop øvelse placeres i 2 kasser: ”Afvist” og ”Restaurant”.

Deltageren skal med udgangspunkt i lovteksten kunne begrunde sine valg i en tekstboks.

Informationer, der er nødvendige for løsning af ovenstående opgaver er:

• informerende tekst, evt. lovtekst, bekendtgørelse eller cirkulære, om reglerne for afvisning af restaurationsgæster
• informerende tekster om hver enkelt gæsts situation
• 8 fotos eller tegninger af de 8 personer
• Foto eller tegning af restauranten

Det er også tydeligt angivet at der først er tale om en drag&drop øvelse efterfulgt af en indtastningsøvelse i en tekstboks.

I e-læring er det afgørende vigtigt og meget, meget tidsbesparende at læringsmål, visualisering, interaktioner og læringsressourcer er meget præcist defineret.

Havde du f.eks. udeladt drag & drop og tekstboks ville det have været op til udvikleren af e-læringen at gætte sig til hvilken form for interaktivitet, der var den bedste.

Både drag & drop og tekstboksen ville ofte blive erstattet med 2 multiple-choice opgaver. Kun fordi det er det nemmeste. Desværre er det samtidig én af de dårligste læringsaktiviteter man kan forestille sig til at opfylde læringsmålet med.

Robert F. Magers formel: Condition-Performance-Criterion bør altså i e-læring hedde:

Condition-Performance-Criterion-Interactivity baseret på forretningsmål og en konkret beskrevet jobfunktion.

Hov, stop: Ikke alle forretningsmålene er opfyldt med denne opgave.? Vil der f.eks. ikke opstå konflikter ved døren til restauranten?

Jo ovenstående eksempel peger meget klart i retning af at blende e-læringen med kurser i konflikthåndtering og måske også i teambuilding, så personalet trænes i at bakke hinanden op; både i hverdagen og i konfliktsituationer.

Denne teori foreslår at læring bedst sker under betingelser, der passer til hjernens kognitive strukturer eller tænkestrukturer. John Sweller (Sweller, ‘1988′) bygger videre på forskning, George A. Miller der viste, at korttidshukommelsen er begrænset til kun at indeholde et begrænset antal videnselementer ad gangen. Sweller opbygger en teori, der beskriver disse strukturer eller kombinationer af videnselementer som det der udgør menneskets viden.

Indholdet af langtidshukommelsen er “sophisticated structures that permit us to perceive, think, and solve problems,” (Sweller, ‘1988′) snarere end fakta, som vi har lært udenad. Disse strukturer, der er kendt som ”schemas”, gør os i stand til at behandle flere forskellige elementer som et enkelt element eller en helhed. Hvis du allerede kender alle enkeltdelene på en cykel, så er din hjerne faktisk i stand til at strukturere alle disse data for dig bare ved at tænke på ordet cykel. Det er disse typer af grupperede kognitive strukturer, der tilsammen udgør vores viden.

Forskellen mellem en ekspert og en nybegynder er, at nybegynderen endnu ikke har opbygget de samme grupper af kognitive strukturer som eksperten. Hos novicen er der muligvis mange enkeltdele som kan fremkaldes som paratviden, men egentlige tankestrukturer er endnu ikke på plads i hjernen. Læring kræver en ændring af de skematiske tankestrukturer i langtidshukommelsen og demonstreres gennem observérbare præstationer, der udvikler sig fra kluntede, fejlfyldte forsøg til den ubevidste og selvfølgelige udførelse af det lærte. Fra første gang du kørte på cykel eller i bil og så til dit nuværende niveau.

Danskere genoplever eksempelis de kluntede og fejlbehæftede forsøg, når vi skal over gaden i London. Vores ekspertviden om først at se til venstre og så til højre og så til venstre er så grundigt struktureret i vores hjerner, at det føles meget unaturligt at følge denne remse i omvendt række følge i et land med venstrekørsel. De i engelsk kontekst dårlige vaner om højrekørsel skal aflæres!

Ændringer i præstationen at nå sikkert over gaden i London sker først, når vi er blevet mere fortrolige med opgaven gennem mange praktiske øvelser over flere dage. Først når de kognitive karakteristika for opgaven i hjernen er blevet forbundet med den fysiske aktivitet at gå over gaden, kan man sige at vi har lært at færdes sikkert i London. Informationerne behandles altså mere effektivt i langtidshukommelsen og bliver til noget vi kan på rygraden. Ægte læring er aflæring af dårlige vaner.

Fra et undervisningsperspektiv må det erindres at nye informationer fra undervisningsmaterialerne først skal bearbejdes af korttidshukommelsen. For at transformere denne bearbejdning til en egentlig kognitiv struktur i langtidshukommelsen må læringsdesignet tage højde for begrænsningerne i den mængde information, der kan holdes og bearbejdes i korttidshukommelsen. Swellers teori drejer sig netop om at tage dette hensyn og undgå overbelastning af korttidshukommelsen for at facilitere de ønskede ændringer i langtidshukommelsen.

Eksempel:
Ved at kombinere en illustration af vandets flow gennem en pumpe med informerende tekst og mærkater vil adskillelsen af tekst og billede tvinger brugeren til at kigge frem og tilbage mellem tekst og billede. Hvis illustrationen derimod er selvforklarende indikerer undersøgelser at tilføjelse af tekster giver en unødvendig belastning af korttidshukommelsen. Hvis den informerende tekstblok bliver erstattet af nummererede pile pegende på forklarende tekster integreret i illustrationen kan brugeren bedre koncentrere sig om at lære af illustrationen. Alternativt, hvis teksten er meget vigtig, så placér den på illustrationen i stedet for under. Det reducerer den kognitive belastning der er forbundet med at skabe relationer mellem den adskilte tekst og billede (Sweller, 1999).

Principielle anbefalinger:

1. Anvend problemløsningsmetoder der er mere procesorienterede end produktorienterede med anvendelse af flere praktiske eksempler.
2. Synliggør den praktiske anvendelse af de nødvendige informationer frem for at overbelaste korttidshukommelsen med mange tekster.
3. Minimér mængden af unødvendige gentagelser og overflødige informationer
4. Anvend lyd sammen med visuel information - men undgå for enhver pris at læse skærmteksten højt - prøv at memorere hvordan det er, når foredragsholdere står og læser højt af deres slide: keeeedeligt!

Radikalt design af e-læring:

• Ingen storyboards
• Ingen sider med læringsmål,
• Ingen sider med personlige formål
• Ingen Næste side knapper
• Funktionelle prototyper
• Fortrinsvist induktive interaktioner
• Understøt ’snyd’ – det er i virkeligheden coaching.

1. Fortæl en go’ historie med en go’ fortæller
   I stedet for for at vise dit emne fra A-Z (kedeligt!), så udvælg de vigtigste og allermest nødvendige punkter og lad en go’ fortæller klare resten.
2. Husk også på det negative
   Succes er godt, men husk også at vise lidt af kampene for at opnå succes. Fejltagelser er ofte meeeget mere interessante end succes (i hvert fald på video!). Og hvis man lærer af fejtagelser skal man da netop ikke bortredigere dem!
3. Fortæl hele historien
   Jason McElwain scorede 20 points for sit basketball hold. Stort Men vent til du ser og hører resten af historien:  Jason er autist og fik først lidt spilletid i sæsonens sidste kamp efter have siddet på bænken i årevis. Da han endelig fik lov scorede han 20 points på 4 minutter med 6 tre-points scoringer i træk! Jason vandt alle amerikanske basketball fans hjerter. Uden disse detaljer ingen følelser ! - se videoen på YouTube
4. Tag den mindst forventede vej gennem dit indhold.
   Bryllupsrejsens video Come on - hvor forudsigeligt - men vent: Jeg har set én, der faktisk er godt klippet, består af små interviews med de lokale og har en behagelig underlægningsmusik og den varer kun 4 minutter. Det kan lade sig gøre at lave en spændende video om et ‘kedeligt’ emne!
5. Vis du har humor
   Kan du finde på små humoristiske indslag eller ’skæve’ forklaringer til din video vil det også være en stor fordel. Kender du f.eks. Bill Nye “The Science Guy“?  Eller “…in plain english”-serien på Youtube om de nye web 2.0 teknologier? Prøv endelig “Blogs in plain english” og “Wikis in plain english“
   Sjovt - men samtidig faktuel viden.

Myte 7: Undervisning, der er tilpasset forskellige ekspertiseniveauer øger læringseffekten signifikant?

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Det ser ud til at simpel, informerende læring fungerer bedst hos eksperter inden for emnet. På basis af nye informationer er de i stand til selv at indarbejde disse i deres egen ekspertprofil. Faktisk taber mange eksperter ’gnisten’, hvis de indrulleres i alt for mange avancerede undervisningsmetoder, hvor de egentlig selv kunne have læst teksten på ganske kort tid.

Omvendt taber man let de nye inden for feltet, hvis man lægger hovedvægten på informationer som tekster og PowerPoint præsentationer. Til gengæld ser de mere avancerede undervisningsmetoder ud til at have en noget større effekt på de nye og urutinerede, da de har en høj grad af selverkendelse om deres manglende formåen og med de rette problemstillinger er de villige til at vende og dreje emnet langt mere minutiøst end eksperterne er villige til.

De urutinerede søger naturligt nok fast grund under fødderne – eksperterne vil naturligvis gerne videre. På en skiskole er det vigtigt for nybegyndere at lære at bremse - for de rutinerede er det at afprøve nye terræner.

Så påstanden i myte 7 er sand og det understreger vigtigheden af at have styr på sine målgrupper og evne at variere og differentiere læringsforløbet baseret på om deltagerne er nybegyndere, erfarne eller ligefrem eksperter inden for emnet, der undervises i.

I e-læring er det muligt at opbygge forskellige forgreninger i kurset baseret på, hvordan deltagerne svarer og agerer. Anvend altid denne mulighed, når det er relevant. Undgå for enhver pris at ‘tvinge’ alle brugere gennem det samme stof på samme faglige niveau - det er højst sandsynligt dødhamrende kedeligt!

Leder du efter et alternativ så læs f.eks. her:

Purchasing e-Learning Tools?

Myte 6: Ved at indføre elektronisk støtte som EPSS på jobbet kan tiden til forudgående undervisning - før nye arbejdsrutiner indføres - reduceres?

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

EPSS – Electronic Performance Support System:

“an integrated electronic environment that is available to and easily accessible by each employee and is structured to provide immediate, individualized on-line access to the full range of information, software, guidance, advice and assistance, data, images, tools, and assessment and monitoring systems to permit job performance with minimal support and intervention by others.” Gloria Gery, 1991

EPSS systemer ser ud til at være mere meget effektive i en virksomheds læringsindsats. Mest effektive, når det drejer sig om faktisk udførelse af en jobfunktion, men også effektive når det drejer sig om attitude og holdninger på jobbet.

Undervisning har sin styrke på holdningssiden men overgås faktisk af EPSS-systemerne i effekt.

Ikke overraskende viser det sig at EPSS-systemer kan forstærke en undervisningsseance og omvendt. Så anbefalingen må være at indføre så gode EPSS-systemer, at de kan mindske behovet for forudgående træning.

Påstanden er altså sand: Rigtig anvendelse af EPSS teknologi kan mindske behovet for forudgående træning i en ny jobfunktion.

Myte 5: Undervisning, der er målrettet forskellige aldersgrupper øger læringseffekten signifikant?

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Mange forskere har beskæftiget sig med forskellene på den modne del af arbejdsstyrken (over 35 år) og så de nye generationer, generation X , generation Y og Gamers.

Den forskning jeg kender til peger snarere på relevans i undervisningen og motivationsforskelle blandt mennesker i alle aldre end generationsforskelle, når det drejer sig om læringseffekt. Den banale sandhed ser ud til at være, at relevant undervisning til en motiveret målgruppe bliver en succes.

Jeg kan med andre ord ikke med udgangspunkt i nogen kendt undersøgelse afgøre om det kan svare sig at tage hensyn til deltagernes alder i en given læreproces. Men pilen peger igen i retning af at variationer over relevante pædagogiske undervisningsmetoder har stor og positiv betydning. Nok mere end aldersspecifik undervisning, der nok ikke rammer den 60-årige computer- og gadget-kyndige medarbejder på samme måde som den 25-årige, der aldrig har anvendt en computer. Myte 5 må altså anses for værende falsk.

Denne påstand ved vi med andre ord ikke nok om endnu til at afgøre om det er en relevant distinktion, når man planlægger sin undervisning eller e-læringsprogram.

Myte 4: Undervisning, der er tilpasset forskellige læringsstile, forbedrer læringseffekten signifikant.

Hvad tror du?

• Sandt?
• Falsk?
• Ved ikke

Mange teoretikere har beskæftiget sig med læringsstile. I den danske folkeskole er Rita Dunn & Kenneth Dunn de mest kendte ligesom Howard Gardners teori om de mange forskellige intelligenser nyder en vis i udbredelse i Danmark. (Marie Carbos teori om læsestile ligner Gardners tankegang en del). Også Handelshøjskolens Ole Lauridsen har med entusiasme påstået at en hensyntagen til læringsstile er noget der gavner undervisningen og læringseffekten.
David Kolbs læringscirkel er ofte baggrund for de forskellige positioner, når der diskuteres læringsstile.

Men uanset hvem der er tale om, så hævder de at mennesker har forskellige måder at lære på. De lyder da også alle meget overbevisende og det er sikkert rigtigt, at vi lærer forskelligt da vi jo er unikke individer. Så den del kan jeg godt acceptere.

Men det vigtigste spørgsmål i denne forbindelse er vel om en målrettet hensyntagen til diverse læringsstile signifikant øger læringseffekten? Her tvivler jeg mere - faktisk ret meget!

Will Thalheimer har ligefrem udsat en dusør på 1000 dollars til den, der i et kontrolleret miljø kan påvise, at hensyntagen til deltagernes læringsstile giver en målbar bedre læringseffekt end i en kontrolgruppe, hvor der ikke tages dette hensyn.

”Learning Styles Instructional-Design Challenge

I’ve been suspicious about the learning-styles bandwagon for many years. The learning-style argument has gone something like this: If instructional designers know the learning style of their learners, they can develop material specifically to help those learners, and such extra efforts are worth the trouble.

I have my doubts, but am open to being proven wrong…..

To reiterate, the challenge is this: 

Can an e-learning program that utilizes learning-style information outperform an e-learning program that doesn’t utilize such information by 10% or more on a realistic test of learning, even it is allowed to cost up to twice as much to build?

$1,000 says it just doesn’t happen in the real-world of instructional design. $1,000 says we ought to stop wasting millions trying to cater to this phantom curse.”
http://www.willatworklearning.com/2006/08/learning_styles.html

Der findes i hvert fald ikke nogen overbevisende undersøgelser, der understøtter teoriernes påståede effekter. Det er selvklart for mig at mange forskellige pædagogiske metoder, der inkluderer praktiske øvelser og anvender så mange sanser som det giver mening, opleves som spændende, differentieret og mest af alt: varieret.

Jeg tror variation i undervisningen er nøglen til forståelsen af, hvorfor teorierne om læringsstile, tænkestile, læsestile mv. er blevet så populære.

Så myte 4 er indtil videre at betragte som værende falsk. Det er endnu ikke påvist at en undervisers vægtning af deltagernes læringsstile har nogen signifikant indflydelse på deltagerne udbytte eller læringseffekt.

Men selv om det empiriske bevismateriale er svagt med hensyn til at understøtte de forskellige teorier om læringsstile, så er det vigtigt at forstå:

At stille spørgsmålstegn ved validiteten af læringsstiles betydning for læring er ikke det samme som at benægte individuelle forskelle blandt deltagerne!

Skal man så undlade at beskæftige sig med læringsstile?

Nej, bestemt ikke. Indsigt i disse teorier og diskussioner kan hjælpe dig med at variere dine e-læringsprogrammer. Og variation er et vigtigt element i al undervisning. Gentagelse fremmer forståelsen siges det, men en relevant, motiverende og varieret undervisning giver en endnu større læringseffekt.